Overgang til skole
Projektet Skolestart er med til at gøre børnene trygge ved den kommende skolestart
Lilla gruppe (førskolegruppen) er sammen i deres "egen" gruppe en del af dagen. De har deres eget lokale på 1. sal, som er indrettet specielt til dem.
Med afsæt i tidligere indskolingsforløb, planlægges det kommende forløb. Vores mål er, at alle kommende skolebørn er bekendte og trygge ved skolens lokaler, lærerne og personalet i SFO’en.
Lilla gruppe går i ”skole” en dag om ugen. Der er tilrettelagt et forløb specielt for dem, så de oplever både personale og deres kommende klasselokale.
Børnene prøver at være alene sammen med børnehaveklasselederen i et undervisningsforløb. Det giver børnene en forsmag på, hvad det vil sige at gå i skole. Børnehaveklasselederen får et godt og fyldestgørende indtryk af børnegruppen.
Ligeledes er Lilla gruppe sammen med SFO’en en eftermiddag om ugen fra påske frem mod sommerferien, hvor de lærer SFO’en at kende.
Skoleindskrivning foregår elektronisk på Indskrivning i november måned.
Forældre til børn, som bliver 6 år i det kommende skoleår, modtager en invitation til informationsmøde om skolestart. På mødet deltager personale fra 0. kl. og SFO. Har man spørgsmål og lign. er der rig mulighed for at få dem besvaret her.
Indskrivning til SFO’en foregår elektronisk på Søg om plads i dagtilbud.